Kan der være brug for en kriminalisering af ideologisk radikalisering?
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
I forlængelse af svar på REU alm. del - spørgsmål 727 om udvidelse af grooming til at omfatte udbredelse af terrorpropaganda sigtes der ikke nødvendigvis til, at der indgår terrorrelateret materiale, men snarere den proces, der kan foregå i chatfora, foreninger etc., hvor der en personer, der påvirker i tale og skrift til at blive groomet ind i en radikalisering, f.eks. ved at debattere radikale udlægninger af religion etc. som i et forløb betyder, at den pågældende selv kommer til en konklusion om f.eks. at begå terrorangreb. Der sigtes til, at dialogen ikke nødvendigvis i sig selv kan karakteriseres som ulovlig eller som opfordring til terror, men hvor forløbet alligevel fører til radikalisering via bevidste ekstremistiske fortællinger eller er designet til at modne radikaliseringsprocessen ved f.eks. at fremme polariserende idéer over for udsatte personer – og hvor ideen ikke er at ramme ytringsfriheden, men de bagmænd, der bevidst designer indholdet med henblik på at groome. Vil ministeren redegøre for, om der kan være brug for en kriminalisering af ideologisk radikalisering på den baggrund?
Som det fremgår af besvarelsen af 26. marts 2024 af spørgsmål nr. 727 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, indeholder straffeloven bl.a. en bestemmelse om fremme af virksomheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terror, herunder efter omstændighederne udbredelse af terrorpropaganda. Det fremgår endvidere, at Justitsministeriet ikke finder anledning til at udvide straffelovens bestemmelse om grooming til også at omfatte terrorpropaganda.
Som det ligeledes fremgår af besvarelsen, har indsatsgruppen om indsatsen over for løsladte terrordømte og radikaliserede den 14. marts 2024 offentliggjort sin anden delrapport vedrørende indsatsen over for løsladte terrordømte og radikaliserede, herunder indsatsen over for udviste udlændinge på udrejsecentre. Rapporten indeholder 15 overordnede anbefalinger til styrkelse af den danske indsats over for løsladte terrordømte og radikaliserede, herunder en anbefaling, der vedrører et forbud mod besiddelse og/eller deling af terrorpropaganda.
Indsatsgruppens arbejde er uhyre vigtigt, og de nye anbefalinger ser lovende ud. Rapporten indeholder ikke en anbefaling om at udvide straffelovens bestemmelse om grooming som nævnt i spørgsmålet. Det er klart, at jeg altid er åben over for at drøfte forslag på området, men regeringen vil i første omgang nu drøfte de anbefalinger, der ikke allerede er eller vil blive iværksat i 2024, herunder anbefalingen om terrorpropaganda, og på den baggrund fremlægge en plan for den videre håndtering.
Herudover holdt jeg – sammen med udlændinge- og integrationsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, kirkeministeren samt Børne- og Undervisningsministeriet – den 2. april 2024 et møde med Folketingets partier om antisemitisme i lyset af den voldsomme opblussen i antisemitisme i Danmark i kølvandet på Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023. På mødet fremlagde partierne deres forslag til nye eller forstærkede initiativer mod antisemitisme, herunder også et forslag om, at det bør undersøges, hvorvidt ideologisk grooming bør kriminaliseres.
Det er min forventning, at regeringen vil kunne præsentere nye og forstærkede initiativer mod antisemitisme inden sommerferien med henblik på at kunne indgå en bred politisk aftale herom.
